Da jeg i perioder har haft et 7-8 kriminelle boende hos mig, må det måske være mig tilladt at komme med et lille indspil på emnet ”Fængsel”. I gamle dage var fængslet tænkt som et ”forbedringshus”. Fængselskirken var centralt placeret i fængselskomplekset, for meningen var, at fangerne skulle omvende sig og forsøge at blive bedre mennesker. Senere, i mine unge år, var kriminologien mere præget af marxistisk samfundstænkning. Man så den kriminelle som offer for samfundets udstødelsesprocesser. Slagordet blev: ikke straffe men resocialisere. Efter marxistisk tankegang er den kriminelle nærmest at betragte som et primitiv Robin Hood, der har gjort oprør mod samfundets undertrykkelse. Ved den rette ideologiske skoling skal han bringes til at indse, at det i virkeligheden er samfundet, der er uretfærdigt, og dermed blive en god revolutionær i kampen for det klasseløse samfund. I Rumænien mente man på et tidspunkt under kommuniststyret der at være nået så langt i skabelsen af det socialistiske menneske, at et stort antal kriminelle blev lukket ud af fængslerne. Det var ikke nogen succes, og man måtte bruge en del kræfter på at indfange dem igen. Herhjemme kunne man også mærke den marxistiske tilgang i det, at fængselsvæsnet blev anskuet som forsorg, omsorg for fangerne, og lagt ind under Kriminalforsorgen. Der har også været en tendens til at tilkende den kriminelle en del juridiske rettigheder, retten til et familieliv, osv. I nogle fængsler har man selv haft nøgle til cellen og har kunnet gå til kurser i finere madlavning og haft fri efter kl 16.
Desværre er der tegn på, at denne velmenende humanistiske omsorgstænkning preller af på nutidens hårde kriminalitet, organiseret mafialignende kriminalitet og hård bandevold. For de mange udenlandske kriminelle, der efterhånden fylder danske fængsler, er et ophold i et moderne fængsel nærmest som et rekreationsophold med god mad. Da min far under krigen sad i Vestre fængsel, var forholdene anderledes beskedne. Endnu i mine unge dage var de fleste kriminelle blevet kriminelle i forbindelse med et misbrug af alkohol og stoffer, så tanken om, at de skulle hjælpes snarere end straffes, var nærliggende, men i dag er megen international kriminalitet så hård, at den blide danske omsorgstænkning uhjælpelig kommer til kort.
Efter min mening skal man igen begynde at se fængslerne som forbedringshuse. Hvis ikke du bruger fængselsopholdet til at blive et bedre menneske, så spilder du din og samfundets tid. Måske skulle man ligefrem oprette særlige fængsler for dem, som ærligt ønsker at komme ud af kriminaliteten og arbejde med sig selv, mens de, som stadig væk ønsker at ryge hash og true og har accepteret kriminalitet som deres livsstil, så kan sidde og knurre og slås i resten af fængslerne. Jeg ser i TV, man har arbejdet med disse tanker i Canada.
Måske er tiden kommet til, at man atter skal anskue mennesket som ansvarlig for sine handlinger og skyldig i stedet for blot som et produkt af samfundsforhold.