Alle religioner er ikke lige gode. (“Enhver bliver ikke salig i sin tro”)

Hvad er egentlig forskellen på jødedommen og kristendommen? Vi skal passe på ikke at overdrive forskellen, for kirken har op gennem tiderne behandlet jøderne ganske rædselsfuldt, så lad os hellere sige: Hvad er forskellen på farisæisme og kristendom? For der er ingen tvivl om, at jødedommen var Jesu religion, og at han så sit virke som opfyldelsen af Moseloven og Profeterne. Men han kan ikke acceptere den tolkning af jødedommen, som hed farisæernes retning: “I har djævelen til far, og han har været en morder fra begyndelsen”, siger han lige ud, og farisæerne svarer rasende :”Er det ikke med rette, vi betragter dig som besat af en ond ånd?” Johs.ev. 8,44-48.

Problemet med farisæismen og dens moderne aflægger i militant islamisme og militant katolicisme er, at den tror, at mennesket har en fri vilje. Mennesket skal overholde Guds lov og KAN overholde Guds lov. Mens Paulus, den tidligere farisæer, må konstatere, at det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg, Rom 7. “Kun èn er god, nemlig Gud”, siger Jesus i episoden om den rige yngling og kamelen, som ikke kan gå gennem nåleøjet. Altså kun ved at få hjælp fra Gud kan vi gøre det gode, f.eks. hjælpe sultne med nøduddelinger, komme ud af spiritusafhængighed, komme indgroet surhed tillivs, droppe en vredladen facon, droppe misundelse og den evige bekymring for vore pengesager etc. Når vi vil gå i egen kraft, brænder vi ud. Vi skal fødes påny ved den Helligånd, som allerede blev givet os i dåben. Og indimellem standse op og spørge: “Er det den vej, du vil føre mig”, for Han “leder mig ad rette veje for sit navns skyld”. Dit liv er ikke en række tilfældigheder. Derfor kan du i alt stole på din Faders hjælp.

Islamisterne og farisæerne tror, at det mere er et spørgsmål om at tage sig sammen. Og hvis folk ikke vil tage sig sammen, så skal de tvinges. Således opstår militant islam og farisæisme. Men ingen kan jo tvinges til gudsfrygt og til at tro på Gud. Troen er en gave fra Helligånden.

Djævelen ønsker at posere som Gud, og der findes faktisk religioner, som er forsøg på at hente kraft fra den mørke side:

Det ser ud til, at den Moloch-statue, som blev opstillet ved indgangen til Colosseum i Rom, oprindelig er en italiensk filmrekvisit, hentet fra det italienske filmuseum, hvor det blev udstillet til minde om en instruktør fra stumfilmens guldalder, der skabte et stumfilm-epos om den 2.puniske krig, hvor romerne kæmpede mod Hannibal og hans berømte krigselefanter. Denne film omfattende også scener med punernes uhyggelige børneofringer til planeten Saturn, underverdenens hersker, omtalt Job 18,14. Selve glosen molok har noget at gøre med mælæk, ”konge”, jnf. Esajas 57,5-9, hvor ofringer til Mælæk står parallelt med at sende bud til dødsriget.

Hvorfor ofrede punerne 1000 vis af børn til Molok/Mælæk? Og hvorfor var også nogle judæere fristet af kulten? Måske fordi man troede, at børnene ”gik gennem ilden” til et liv hos gudekongen Saturn på de saliges øer i solnedgangen. Mælæk/Saturn regnedes for nattens sol, solen som var gået ned i vest i dødsriget, så måske var meningen også at styrke solen, så den genfødt kunne stige op i øst. (Det var hensigten med aztekernes mange menneskeofringer i Mexico.) Men samtidig havde det hemmelige ritual også karakter af en ”sort messe”, et forsøg på at slutte pagt med dødsriget, den usynlige verdens natside. Hinnoms dal/Gehenna,  hvor børneofringer fandt sted, er jo også det udtryk, biblen bruger om Helvede. Historikeren Filon fra Byblos i Libanon skriver, at Saturn var en gudekonge, hvis grusomhed satte skræk i alle de andre guder, og at børneofferet var en ”løsesum til hævnende dæmoner”. I templets symbolik er den mørke dal syd for Jerusalem, Hinnoms dal, kaldt ”Refaiternes Dal”, dvs. de døde ånders dal, modstillet Zions bjerg, som er Livets sted. Det hele er et vidnesbyrd om, at Gud er Livets og Lysets Gud, ”hos dig er Livets Kilde, i dit lys skuer vi lys”, men der findes også mørke kræfter, som bekæmpes af Gud, men som nogle mennesker vil forsøge at alliere sig med. Nogle religioner og ideologier er kulsorte: Derfor vogt jer for de falske profeter og ”vi forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen”. Molok-kulten var en slags Satan-kult.

Dette indlæg blev udgivet i Artikler. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar