Den officielle forklaring på flystyrtet 17. sept 1961 lidt uden for Ndola lufthavn på grænsen mellem Katanga og Zambia var, at det var en pilotfejl. Senere undersøgelser har opgivet at finde årsagen.
Men:
- Af de 16 passagerer i flyet var der faktisk en, som hårdt såret overlevede flystyrtet. Han døde på hospitalet, men skulle forinden have udtalt, at han hørte eksplosioner, før flyet styrtede. Men vidnesbyrdene om, hvad han har sagt, stemmer ikke overens.
- De to svenske livvagter havde overfladiske sår af pistolkugler på kroppen. Det blev forklaret ved, at deres ammunition var eksploderet under branden i det nedstyrtede fly. Men kan eksploderende patroner, som ikke har nogen retning, gennemtrænge huden?
- En svensk ulandsarbejder, Göran Björkdahl, har mange år efter cyklet rundt i området og samlet en række udsagn fra øjenvidner, som på video hævder, at de så en skarpt lys/at de så et mindre fly angribe det store fly. Nu så mange år efter tør de nok udtale sig, men en hævder, at de, som dengang var for åbenmundede, forsvandt, og da de vendte tilbage, ville de ikke sige noget.
- Den svenske ulandsarbejder har fået fat i telefax’er, som viser, at Hammerskjöld havde planlagt operationen Morthor, som ved militær indgriben skulle tvinge Katanga tilbage i folden, men da det kom USA for øre, blev både Kennedy og Ed. Heath rasende over. at de ikke var blevet spurgt. Katanga var den rige provins i Congo med det belgiske selskab Union Miniere af vital interesse for Vesten og ikke mindst belgiske økonomiske interesser. Tshombe, som havde løsrevet provinsen, var støttet af belgiske interesser og belgiske og franske lejesoldater (og sydafrikanske).
- Et dårligt planlagt forsøg fra Lumumbas side på ved hjælp af ANC-soldater og russiske lastbiler at tvinge Katanga resulterede kun i plyndringer og voldtægter, og det var let for de europæiske lejesoldater at standse denne raid.
- USA havde været meget bekymret over Lumumba. Han er en ”Castro bare værre”, hed det, og CIA havde fremstillet en giftig tube tandpasta, som skulle smugles ind i hans badeværelse. Men manden, som skulle udføre anslaget, fik betænkeligheder og smed tuben i floden. I stedet gav man så penge til bl.a. Mobutu og præsidenten, Kasavubu, som erklærede ham for afsat. Da han imidlertid flygtede fra sin husarrest, og man var bange for, at han med sine revolutionære talegaver ville få de soldater, der bevogtede ham, over på sin side, gav man hans vogtere det råd at flyve ham til Katanga til arvefjenden Tshombe. Han blev meget mishandlet allerede i flyet og yderligere tortureret ved ankomsten og til sidst halvt bevidstløs med to af sine ministre kørt ud i bushen og skudt af en henrettelses peleton under kommando af lejesoldaten Julien Gat, der senere ved hjemkomsten fik ny identitet, men nu er død. Det gælder også Tshombe, hvis fly blev kapret og bragt til Algier, hvor han blev fængslet for sine ugerninger og efter den officielle forklaring døde af et hjerteslag.
- Den belgiske regering har senere offentligt undskyldt for sin andel i mordet på Lumumba.
- Da Hammarskjöld havde problemer med den planlagte aktion Morthor, og da der var idelige skærmydsler mellem de i Katanga posterede fredsbevarende styrker og Tshombes lejesoldater (som også omfattede et mindre luftvåben), tog han til Katanga for at forhandle med Tshombe, som var antikommunist og tidl. Stor-forretningsmand og derfor støttet af Vesten, som hele tiden frygtede, at de mange afrikanske stater, som i disse år vandt deres frihed, ville komme under Sovjets indflydelse. Man kunne forestille sig, at de samme kredse, som iscenesatte mordet på Lumumba, også iscenesatte flystyrtet.
- Desmond Tutus påstand om, at han under sit arbejde med Sandhedskommissionen har fundet breve, som viser et samarbejde med det sydafrikanske politi, som fremstillede en bombe, som blev gemt oppe i landingsstellet og skulle udløses, når dette blev slået ud, har vakt opsigt, men brevene er vist nok ikke pålidelige.
- En norsk generalmajor Bjørn Egge, som kom til stedet for styrtet, hævder, at Hammarskjöld havde et sår i panden (et skudsår ?) og græs på hænderne, som om han havde forsøgt at kravle bort fra stedet for styrtet. Under alle omstændigheder er det mærkeligt, at redningsholdet, som skulle tage ud til nedstyrtningsstedet tæt på lufthavnen, var så forsinket. Egge mener, at flyet blev saboteret.
- I Løbet af årsskiftet 1962-3 lykkedes det indiske FN-styrker at få kontrol med Katanga og Tshombes lejesoldater.
- Ved appellen til alle stater om at lægge alle hemmelige dokumenter frem, vil den nuværende generalsekretær presse især USA til at fremlægge eventuelle dokumenter om opfanget radiokommunikation den pågældende dag.
Hammarskjölds dagbog ”Vejmærker” viser, at han var en stor beundrer af middelalderens mystikere Meister Eckehart og Jan Ruisbroek. Han hævder, at kun gennem selvfornægtelse og Kristi efterfølgelse indtil korsdøden kan han nå til sin egentlige bestemmelse. Svenske modeteologer, som gerne vil sole sig i lyset fra deres berømte landsmands gudstro, har lidt af et problem med hans kompromisløse krav om selvfornægtelse. (Tak til Svend, som forærede mig hans bog Vejmærker – udgivet posthumt)
Senere opstod den såkaldte Simba-opstand, hvor venstreorienterede ledere forsøgte at rejse en opstand mod centralregimet og bl.a. lod en mængde embedsmænd torturere og dræbe foran et mindemærke for Lumumba. Tshombe var i mellemtiden blevet medlem af centralregeringen, og han hvervede en irsk lejesoldat til at samle en hær af lejesoldater, som skulle knuse oprøret, der på et tidspunkt fik støtte af Che Guevara og 12 cubanske soldater. Man skønner, at over 100 000 blev dræbt i Congo-krisen, der varede 1961-65
A mercenary fighting for the West in the Congo gives the following account:
It seemed to me we had been taking villages apart, innocent villages of peaceful farming folk who did not want any part of this war, all the way along the track from far down in the south.
We would turn up unexpectedly, open fire without warning, race through the place, burning every pathetic shanty and shack to the ground regardless of who might be inside. The idea was to spread the image of our determination and ruthlessness; to terrorise the whole area; to give the rebels an example of what they were in for…
It seemed almost certain that the villagers knew nothing about the activities of the rebels…
Unsuspecting women were hustling around, carrying water and going about the last of their day’s chores. Children were playing in the dust, laughing and shouting to one another.
We paused for a few minutes, and then came the order to fire. There was a great crackle of shots from machine guns and our deadly new Belgian rifles. Women screamed and fell. Little children just stood there, dazed, or cartwheeled hideously as bullets slammed into them.
Then, as usual, we raced into the place, still firing as we went. Some of us pitched cans of petrol on to the homes before putting a match to them. Others threw phosphorus hand grenades, which turned human beings into blazing inextinguishable torches of fire.
For a while, as we raced along, there was bedlam. Shrieks, moans, shrill cries for mercy. And, above all, the throaty, half-crazed bellowing of those commandoes among us who quite obviously utterly loved this sort of thing. Then, as we moved away beyond the village, the comparative silence, the distant, hardly distinguishable cries of the wounded, the acrid smell of burning flesh.These mercenaries were trained to never, ‘in any circumstances’, take prisoners:
Even if men, women and children come running to you… even if they fall on their knees before you, begging for mercy, don’t hesitate. Just shoot to kill.
Solsjenitsyn skriver, at han som barn og ung ofte hørte gamle mennesker sukke og sige. ”Det er, fordi menneskene har glemt Gud, at alt dette onde kommer over os.” Efter i 50 år at have studeret kommunismen og den moderne tid, kan han ikke finde nogen mere præcis formulering af tidens problem end disse gamle menneskers udsagn.
Hammarskjöld skriver: ”Gud dør ikke den dag, vi ikke længere tror på en personlig guddom. Men vi dør den dag, livet ikke mere gennemlyses for os af den evigt fornyede gave i underets glans fra kilder hinsides al fornuft.”